

Freya og Samson PÅ Egå Engsø

Freya på hovedet i en snedrive





Selvom Freya "kun" blev 2. bedste tæve begge dage fik vi alligevel lidt med hjem til hylden.
7. MARTS 2010
Udstilling er opdateret med weekendens resultat.
STORT Tillykke til vinderne skal der lyde herfra, og tusind tak for en rigtig hyggelig dag!
23. FEBRUAR 2010
I søndags gik turen til stranden. Det er en tur på 8 km på gå-ben, men hvad gør det, når himlen er lækker blå uden en sky i det fjerne.
Havet var frosset et godt stykke ud, men vi vovede os ikke længere end et par meter fra breden. Vand kan være en lumsk størrelse når der er bevægelse i. Jeg synes egetlig også at der var dømt mere grød end ispind over det.
Lidt billeder blev det selvfølgelig til - ingen tur til stranden i gudesmuk solskins vejer uden at medbringe kameraet.
Galleriet er opdateret med flere snebilleder og Freyas egen side er opdateret med mit første forsøg på hovedbilleder.
Selvom det er koldt derude, så husk at nyde det så længe sneen den varer ved. Vi ved ikke hvornår det bliver en lige så god samojed-vinter igen.
16. FEBRUAR 2010
Midt i alt showline fletteriet, har der i dag været plads til en lille bytur. Bare rolig Ayoe jeg skal nok knokle så jeg kan få et tons liner færdige til Hillerød og WDS..hihi
Freya skulle i dag med, og hun nyder jo alt den opmærksomhed som hun får fra alle forbipasserende. Jeg kan bestemt godt mærke at det ikke er hverdags kost for århusianerne at der vader en isbjørn rundt på strøget... Men ja, hvis der findes ulve i sønderjylland, så findes der vel også isbjørne i Århus.
Freya kom på rundtur i latinerkvarteret, derefter en tur i dyrehandel efter nogle guffer, op til syge sikring DK, forbi arcaden og blive nusset bag øret og til sidst i Salling - og Freya var blevet den oplevelse rigere. Til sidst sluttede vi turen af ude ved Egå Engsø, hvor Freya fik spænet det sidste krudt af sig som hun nu havde.
11. FEBRUAR 2010
Freya har i dag været ude ved Egå Engsø og lege BIG TIME! Jeg havde en uge forinden aftalt at vi skulle mødes med Samson (Wings Of Pegasus' Athos) og ejer til en play-date. Samson havde fået konstateret Allergi, så derfor havde de taget hele vejen fra sjælland til Århus for at komme til en specialist... Og så kunne Freya og Samson jo lige så godt få leget igennem samtidig.
Der blev spænet, leget, hoppet og spænet endnu mere... Imellem grantræerne, på marken og ja - på søen. Søen er total frossen for tiden, så det skulle klart udnyttes - det er jo ikke hver dag at man kan gå på vandet.. hihi
Vejret kunne ikke være bedre, så nogle billeder blev det til... Desværre havde jeg glemt at ændre lysindstillingen fra alle de gråvejrs dage som vi har haft, med hvilket resulterede i nogle overbelyste billeder - ØV. Men Galleriet er alligevel opdateret med billeder af de to snebolde.
10. FEBRUAR 2010
Til magasinet penge,
Jeg har netop her til aften siddet og set jeres program i magasinet penge om hundefoder. Jeg sidder tilbage med en følelse af, at i ikke har lavet en research, der er jeres seere værdige.
Dette bunder i jeres sammenfatning, hvori i konkluderer at billige hundefoder mærker er lige så gode som dyrere mærker, da de alle overholder de lovgivne bestemmelser. Men det er jo klart at de alle overholder bestemmelserne, for ellers måtte de jo slet ikke sælges i Danmark.
I jeres program føler jeg, at i udelukkende kigger på om hunden kan overleve på foderet. Det er jeg slet ikke i tvivl om at de kan overleve på billigt foder, for vi mennesker kan jo også godt overleve udelukkende ved at spise Mc Donalds og Burger King. Men bliver VI sunde indeni og ikke mindst udenpå? Det tror jeg næppe. Det samme gør sig gældende for hundefoder. Hundene kan sagtens overleve, men de får ikke de vitale ting så som organer, knogler og pels til at fungere optimalt.
I siger at der ikke er noget dokumenteret med henhold til hvordan hunde fungerer på billigt kontra dyrt foder. Men prøv til en anden gang at bevæge jer lidt mere ud i befolkningen i stedet for at begrænse jer ved at snakke med en håndfuld hundeejere. Det giver jo langt fra et overblik og en idé om hvad danskernes hunde bliver fodret med. Endvidere er jeg sikker på, i vil kunne se forskel på en hunde der bliver fodret med Frolic, Paw Knas og Pedigree og på hunde der bliver fodret med mærker så som Acana, Orijen, Wolf BluT, Fish4dogs og Markus Mühle mfl. Ja, de sidst nævnte var nogle mærker som i slet ikke havde med, for disse ville have afkræftet jeres idé om at billigt hundefoder er lige så godt som dyrt. Men så er det jo godt i kan finde mærker så som Hills, Specific og Royal Canin, som i kan bruge til jeres dokumentation. Jeg siger bare, at der desværre vil være mange hunde ejere, der efter jeres program vil gå ud og købe Paw Knas og Pedigree til deres hunde for DR siger jo at det er lige så godt som de dyre mærker. Ved at udelade nogle mærker har i dermed gjort jeres seere en stor bjørnetjeneste.
Jeg er hverken dyrlæge eller forhandler af hundefoder, men jeg er hunde ejer med stort H. Min kærlighed til min hund gør mig imidlertid ikke blind. Jeg kunne aldrig finde på at bruge penge på Hills til min hund men jeg kunne så sandelig heller aldrig finde på at købe Pedigree, og det på trods af i siger at de i princippet er lige gode.
Jeg har set med mine egne øjne hvordan en hund blev en HELT anden hund, positivt ment, efter et foderskift fra billigt foder til et dyrere foder. Den havde i sine første 2 år levet af supermarkedsfoder, hvorved pelsen var kedelig og hunden var dvask og rastløs. Efter et foderskift til Markus Mühle, hvilket var foderet jeg anbefalede dem, da hunden var blevet kastreret og derved ikke havde behov for en stor fedtprocent, er pelsen nu blevet super blank og lækker blød. Han er i dag livet helt op og blevet en glad labrador. Han kunne sagtnes leve på supermarkedsfoder, for det havde han jo gjort i to år, men var hans livskvalitet og indre i balance? NEJ!
I griner sarkastisk af dyrlægerne, som siger at der vil komme flere og større hundepøller på vejen hvis man fodrer med billigt hundefoder. Jeg synes blot at i skal grine videre, men for gulds skyld lad være med at anskaffe jer en hund og give billigt hundefoder i den tro at det er lige så godt. Store pøller kommer af at hunden ikke kan optage foderet godt nok, og da der er meget restaffald i billigt foder, så kommer der meget ud af den anden ende. Mange af de billige fodermærker bruger hvede og andre korn som fyld, men da hunde ikke er drøv tykkere eller kvæg så optager de ikke korn og derved bliver pøllerne større. Derved jo mere korn og affald jo større pøller.
Endvidere er det ikke løgn når dyrlægerne siger at billige mærker indeholder affald så som næb og fødder. Dette såkaldte affald er ofte forklædt af navnet Bi-produkt, og det i alle afskygninger.
Tag et kig på indholdet i Pedigree og sammenlign det med Orijens indholdsfortegnelse. Jeg vil lade konklusionen være op til jer endnu engang. Jeg har konkluderet mit. Et æble om dagen holder lægen for døren.
Pedigree (kilde: www.pedigree.dk) :
Ingredienser:
Med kylling: Korn (min. 4% ris, min. 4% hvede, min. 4% majs), Kød & kødbiprodukter (min. 4% kylling i de lysebrune bidder). Olie og fedtstoffer (min. 0,2% fiskeolie), Vegetabilske biprodukter (min. 3% tørret roemasse), Mineraler. Vegetabilsk proteinekstrakt, Grønsager (min. 4% gulerødder i orange bidder, min 4% bønner i grønne bidder).
Protein: 20 %
Olier & fedtstoffer: 13 %
Aske (mineraler): 7,5 %
Kalcium: 1,3%
Fosfor: 1%
Træstof: 2,5 %
Omega 6 fedtsyrer: 2,6 %
Omega 3 fedtsyrer: 0,45 %
Jern: 0,01%
kulhydrater: 48,8 %
Orijen (kilde: www.petfoods.dk) :
Indhold:
Frisk udbenet kylling, kyllingemel, kalkunmel, kogt sød kartoffel, friskfanget hvid dybhavsfisk, kyllingefedt, sød kartoffel, hele æg, friskt udbenet kalkun, laksemel, lakse- og ansjosolie, frisk udbenet laks, naturlig kyllingesmag, solsikkeolie, tørret alfalfa (Blålucernespirer), tang, gulerødder, spinat, ærter, tomat, æble, chicorie rod, lakridsrod.
GARANTERET ANALYSE:
Protein 40.0 %
Fedt 16.0 %
Kulhydrater 16.0 %
Vand 10.0 %
Aske 7.7%
Fibrer 3.0 %
Kalcium 1.6 %
Fosfor 1.4 %
Omega-6 2.0 %
Omega-3 0.7 %
Glukosamin 500 mg/kg
Kondroitin 150 mg/kg
Mikroorganismer 40,000,000 cfu/kg
3. FEBRUAR 2010
2. FEBRUAR 2010
14. JANUAR 2010
9. JANUAR 2010
Tusind tak til: Anette, Camilla, Vibeke, Jakob, Nana, Panilla og Birgitte for nogle rigtig hyggelige dage i det svenske...
Galleriet er endvidere opdateret med nogle flere snebilleder. Dog er det nogle billeder fra dagen før skybrudet, hvor det som bekendt væltede ned med sne i det meste af Jylland.
1. JANUAR 2010

Tænk – Januar endnu engang, men denne gang skriver vi 2010!
Det gamle år 2009 – ja et helt årti er nu faktisk forbi. I stedet for at opresumere hele året vil jeg blot bringe nogle af højdepunkterne i udstillingerne. 2009 var nemlig året hvor Freya og jeg prøvede hvordan det er at stå øverst på sejrsskamlen. Jeg ved godt at det ”kun” var et skue, men for mig var det en MEGET stor ting at Freya gik hele vejen og blev BEST IN SHOW. Ugen forinden var Freya også blevet placeret som BEST IN SHOW#4 på et andet skue. Det har ikke været de helt store placeringer herhjmme på de officielle udstillinger, men til gengæld har Freya i 2009 opnået 5 certifikater i udlandet. 1 i Polen og 4 i Tyskland – fordelt på 2 VDH certer og 2 DCNH certer. Året 2009 blev også året hvor Freya fik sit første CACIB!
Jeg er meget spændt på at se hvad det nye år vi bringe, og jeg glæder mig til at tage hul på det.
Godt nytår alle sammen!
Galleriet – hyggestunder er opdateret med lidt billeder fra nytårsaften.