Så kom dagen, hvor vi skulle af sted for sidste gang i år. Turen gik til Gjern til kreds 6 skue. Egentlig var det planen, at vi igen om søndagen igen skulle af sted på skue – kreds 11 skue, meeeeen eftersom at det var første søndag i advent besluttede vi os for at blive hjemme til rigtig julehygge. Men af sted til Gjern kom vi dog.

Det var altså et glædeligt gensyn at se jer, Lina og Poul, og hvor klarer i det altså flot her i den svære tid.

I ringen gik Freya hen og blev BIM og Bowie BIR - Tak for kampen Lina, næste gang trækker jeg det længste strå… hihi… Ej men Bowie er altså en dejlig dreng, så man kan vidst kun sige at det er rimeligt, at han slår Freya, der knapt er tør bag ørerne endnu… ikke groomingsmæssigt… hihi

Får en måneds tid siden havde jeg aftalt med Kirsten, at Freya og Bowie skulle prøve at gå parklasse nu når det kun var et skue. Denne aftale blev holdt, og ja, ind i parklasse gik jeg med BIR og BIM – Bowie og Freya. Jeg vil lige sige, at jeg altid har haft STOR respekt for handlere, der kan få hundene til at løbe og stå synkront. For os gik det nogenlunde hæderligt, men når tæppet kun er en halv meter bred, så er det altså svært at få plads til begge samoer. Men Freya og Bowie blev:

BEST IN SHOW#2 Par

Og det gav en fin blå rosette.

Tusind tak for en hyggelig dag alle sammen, og ikke mindst tak for lån af Bowie-drengen.

Det var så tredje uge i træk, at vi var afsted på en udstilling, og denne gang var det skuet i Billund som stod for skud.

Vi havde på dette skue dog ingen intentioner om at løbe af med det helt vilde, da det vigtigste var at Freya skulle re-socialiseres og påny vænne sig til den uro, som der nu er på et skue/udstilling. Og ja, med en flot barberet plet på benet, en barberet plet på halsen og fire sting samt barberet plet under albuen ville vi ikke sætte nogen forventninger.

Men, Freya den lille tøs, opførte sig som hun plejer i ringen, altså med UG og kryds og slange. Dertil hjalp det også at dommeren, efter hendes eget udsagn var: SÅ VILD MED HENDE.

Kritik:

15½ måned gammel, dejligt hoved og udtryk, korrekt bid, mørke øjne, korrekt ansat og båret ører, gode proportioner, gode benstammer og poter, korrekt ansat og båret hele, veludfyldt krop for alderen, god pels og farve, parallelle bevægelser, herligt temperament, flot handlet.

Selvom vores dommer ikke var autoriseret for racen, så luner det altså at få SÅ FLOT en kritik med på vejen.

Freya gik hen og blev:

BIR JUNIOR

og

BIR

Vi skulle derefter vente på at komme i storering, hvilket trak ud, og vi derfor først kom i ringen igen næsten halvanden time senere end planlagt. I BIS junior var der 25 junior som havde kvalificeret sig, og eftersom det ikke var "vores" raceringsdommer som skulle dømme, ville jeg ikke sætte mine forventninger for højt. MEN, vi blev valgt ud blandt de 6 bedste, som skulle placeres. Jubiiii. Alle seks hunde der var valgt ud havde høj kvalitet, og hold op hvor havde jeg nerver på imens nr. 6 og 5 blev placeret. Lige pludselig stod vi til at få en fin rosette med hjem, for Freya blev:

BEST IN SHOW JUNIOR#3

Lidt efter skulle vi i ringen igen, hvor det denne gang var gruppen som skulle dømmes. Jeg må indrømme at jeg blev noget glad, eftersom at vi skulle dømmes af "vores" raceringsdommer og håbede derfor på at hun kunne huske os. Og, det tror jeg vidst at hun kunne for selvom gruppen var flot repræsenteret af en Akita, en Chow Chow, en Dansk spids, en Shiba, en Islansk fårehund og en Samojed(os) blev den lille tøs:

BEDST I GRUPPEN

Vi skulle derfor ind i BEST IN SHOW, men blev desværre ikke placeret.

Jeg er bare stolt af min lille tøs, at hun på trods af sidste uges oplevelser, alligevel kan gå ind og levere så flot en præstation.

Denne gang har vi så været en tur på øen, nærmere betegnet Ballerup på Sjælland.

Kl. 6 meget tidligt, plus de obligatoriske forsinkelsesminutter, tog min mor, Freya og jeg af sted, i nogle omgivelser der mere eller mindre mindende om NAT. Der var i hvert fald MØRKT.

Velankommet til Sjælland, efter en række pauser og problemer med Brobiz’en, begyndte bilen at larme. At den har larmet i et stykke tid nu er ingen hemmelighed, men at den ligefrem begyndte at lyde som et godstog og var svær at styre var et nyt tiltag fra bilens side. Men vi nåede da til udstillingsområdet og fik parkeret bilen, hvorefter vi kunne begive os ind på pladsen i øsregnvejr. Da det næsten ville blive en umulighed at sætte telt op i det vejr, fik vi os indlogeret hos Gitte og Palle. Fordi at i kunne give os ”husly”, vil jeg lige benytte lejligheden til at sige tusind TAK.

Inden at det blev samojedernes tur klarede vejret op, hvilket faktisk resulterede i flot solskin. Fra den ene yderlighed til den anden siger jeg bare. Da Freya var netop var 15 måneder havde jeg besluttet at stille hende i mellemklasse for første gang. Hun var bare SÅ sød i ringen, og opførte sig rigtig fint, på trods af at hun nok fik lidt for meget aftensmad aften forinden. I trav gik det også rigtig fint, på trods af at vi til tider følte os noget presset bagfra, hvilket resulterede i at Freya satte farten ned. Hmm, Ja.

Freya fik en flot kritik med på vejen og et dertilhørende Excellent, og blev 2.vinder.

Mor havde i mellemtiden snakket med Tina omkring bilen, og de blev enige om at, at der nok skulle ringes efter Falk, da det ville være alt andet end sikkert at køre de 350 km hjem i den bil. Falk ville gerne hjælpe, dog kun så lagt som til den nærmeste togstation, hvor vi kunne få lov til at tage toget hjem på Falks regning. Hmm ja, okay så. Hvis de troede at vi havde lyst til at tage toget med bur, telt, trimmebord og diverse oppakning samt selvfølgelig Freya, for derefter at skifte til enten nyt tog eller bus i Århus, så havde de taget fejl. Men Falk blev alligevel hidkaldt til parkeringspladsen, og tusind tak jer Tina og Jette fordi at i gad og vente sammen med os på parkeringspladsen, og få en sluder for en sladder. Efter noget tid ankom Falkbilen, og efter at have prøvet at overtale ”falkmanden” til at smide sig ned på maven og undersøge bilens underside i bedste ”falkreklame” stil, blev bilen smidt op på ”ladet”. Da falkmanden hurtigt indså hvor meget vi egentlig havde med, tog det ikke mange minutter at overtale ham at køre os til Odden i stedet for til toget, hvor vi kunne få bilen med over, og derved forsøge os på at køre de resterende 30 km hjem. Noget af et sludrechatol det var han, for alt imens at vi blev fragtet 100km nordpå snakkede Falkmanden om både vejr og vind, og inden at vi kørte ombord på færgen, havde vi tilegnet os viden om alt fra sjællands bedste badestrande til hvad han fik i løn.

Ombord på færgen sad vi det meste af tiden udenfor, og Freya eeeeelskede alt den vind. Henne ved rælingen stod hun med åben mund og kiggende ud på bølgerne. Jeg er stadig overbevist om at hun håbede på at fange sin aftensmad selv i form af en flyvefisk… tihi…

Hjem de sidste 30 km kunne bilen alias godstoget godt fragte os, og vi holdt hjemme igen i indkørslen kl. 19.30.

Ja, det var jo egentlig meningen, at vi også skulle have været i silkeborg i sidste uge, men da mit imunforsvar om torsdagen besluttede sig for at nu var det tid til at få redet sig en influenza, var kræfterne der ikke til at soignere prinsessen om lørdagen. Så istedet for måtte jeg nøjes med at side herhjemme og være sur på mig selv.

Jeg vil egentlig lige sige tak til Jytte, Vibeke, Ayoe og Lina som sendte mig en hilsen, og endnu engang tak til jer Lina og Ayoe som tilbød at gå i ringen med tøsen hvis jeg nu kom... Det er altså dejligt at kende sådanne mennesker som jer!

Velankommet til skuet kl. 9 om morgen fik min far og jeg hurtigt sat teltet op, og denne gang uden nogen komplikationer, da vi begge var enige om hvor indgangen skulle placeres i forhold til teltpælenene.

Jeg gik derefter hen for at købe mig et katalog, og efter at have bladret det igennem havde jeg ikke fundet Freya...øhhh... ja, eller det vil sige at hun ihvertfald ikke var placeret under samojedhund. Freya-tøsen var nemlig på dagen blevet en Pharaoh Hound...øhhh ja... Så jeg måtte liiiige aflægge ringsekretæren et visit og fortælle at jeg havde en meget samojedligende Pharaoh...tihi...

Vi skulle i ringen som en af de sidste, og eftersom at dommerne havde kørt forkert, eller bare havde troet at nordjylland er mindre end som så, var ringen godt forsinket. Freya var bare så SØD i ringen, slet ingen pjat med hende. Dommeren var dog mere en bevægelses dommer så vi måtte se os slået af Cristine og Mamba. Tillykke til jer! Freya var dog blevet BIR junior så vi skulle vente på at komme i store ring.

Jeg må indrømme at jeg håbede på at vi i store ring skulle have en anden dommer, men nej. Det var igen "vores" racedommer der skulle dømme, hvilken oprindeligt er dommer for små hunde, og selv af ejer nogle små racer. Hmm ja, jeg må altså indrømme, at da jeg fik mig talt frem til næsten 30 junior, der alle havde kvalificeret sig til store ring, hvilket betød at det var dagens største "gruppe" troede jeg ikke, at vi overhovedet ville blive valgt ud blandt de fire bedste.

I store ring var Freya igen bare så sød, og super opmærksom, men jeg kunne godt mærke at Freya blev en anelse ukoncentreret som tiden den gik, og den gik virkelig langsom. Dommeren var henne og mærke på samtlige hunde i ringen, og da jeg troede at hun var færdig med den sidste, ja så begyndte hun forfra, hvor hun ville se hundenes bevægelser. Det var altså noget af en prøvelse for min lille tøs at stå stille i SÅ lang tid. Da dommeren var færdig med at se de enkelte hundes bevægelser, delte hun os op i tre "grupper" hvor vi igen skulle ud og løbe.

Nu var vi så nået til tidspunktet, hvor de fire bedste skulle vælges ud, og minsandten om vi ikke blev valgt ud sammen med en sød Whippet, en Basset hound og en flot hvid Storpuddel. Jeg ved ikke rigtig hvad der gik af Freya, men den Whippet skulle altså snakkes med syntes hun, så jeg havde mit hyr med at få hende til at stille sig og jeg så os allerede henvist til fjerdepladsen, da dommeren gik forbi.

Whippeten og storpudlen blev hurtigt placeret på henholdsvis fjerde og tredjepladsen, hvorefter Freya og jeg stod tilbage sammen med "bassen". Lidt efter over højtaleren lød der så fra speakeren at dagens bedste junior blev, SAMOJEDHUND... Wauw altså, hvor havde jeg ikke regnet med det resultat, men fedt var og er det altså...tihi...

Så Freya blev endnu engang:

BEST IN SHOW JUNIOR

Et billede af prinsessen med den fine røde rosette må lade sig vente på sig, da ingen af rosetterne var blevet færdig hos trykkeren. Så når jeg modtager rosetten med posten så skal jeg nok liiige få opdateret igen med et billede...

Vi ses i Ballerup.

Denne gang gik turen til Cloppenburg i Tyskerland. Fredag morgen omkring ved en 6 tiden startede jeg dagen med at gå en god lang med Freya, da jeg jo vidste at det ville gå hen og blive en lidt længere køretur af slagsen. Bagefter stod den på hundevask.

Senere hen på formiddagen daffede min mor, Freya og jeg afsted mod Tyskerland med en godt oppakket lille bil. Turen blev dog afbrudt med et stop ved grænsen hvor der liiige skulle provianteres lidt, jeg havde jo booket et hotelværelse med minibar sååå.

Indtil vi var nået til Hamborg havde vi klaret turen uden GPS'en, jeg havde dog sagt til mor at jeg ville tænde den engang i Hamborg da vi helst skulle føres den rigtige vej mod Bremen. Men, der var ingen størm på, og med en bil uden cigarettænder, ja så må man jo bruge det lidt geografi som man nu kunne huske fra folkeskolen, og nogle stikord skrevet i hånden fra Krak.

Vi kom dog til Visbek, ca. 20 km fra Cloppenburg, hvor jeg havde booket vores hotelværelse. Jeg har aldrig oplevet en så svær låsemekaniske, som var på de hotelværelser, og man kunne være 100 procent sikker på at der ikke blev indbrud på hotelværelset, for vi kunne ikke engang selv komme ind. Vi måtte derfor hver gang vi kom tilbage på hotellet, ind i receptionen og spørge om der var en som ville låse op for os. De var nu utrolig søde og gik med op hver gang, men jeg er nu overbevidst om at de var glade for at vi kun skulle have én overnatning. Tihi.

Næste morgen tog vi afsted til Cloppenburg, og efter en dommerændring og en ringændring fandt vi vores ring, hvor vi slog vores telt op ved siden af Kirsten (kennel Jekita) og Kirsten (Linas mor). Tak for en hyggelig dag.

Selve udstilling for vores vedkomne forløb sig således at Freya-pigen vandt sin klasse og blev:

BIR JUNIOR

Og efter en lang historie også:

NY TYSK JUNIOR CHAMPION

Pokaler og rosetter var de altså meget nærige med i raceringen, og ikke engang tæven dom blev BIR fik en pokal eller rosette. Jeg må indrømme at man altså føler sig lidt LIDT snydt når andre racer for pokaler og rosetter for næsten bare at være mødt op. Hmm.

Senere på dagen skulle vi så i Storering hvor der ville blive kåret dagens bedste junior. Den bedste junior fra alle fire grupper var med, og jeg tror det kom bag på mange, hvor mange der var. Ringen var fyldt op to gange rundt, så uden en forbedømmelsesring, ville jeg ikke sætte nogle forventninger. Selvom Freya bare var SÅ sød inde i ringen blev vi sorteret fra. Men så kan vi dog sige til vores forsvar at dommeren var glad for de små hunde...

På vejen hjem igen fra Cloppenburg savnede jeg endnu engang GPS'en, og så er det at jeg siger, hellere blive ført hen til et par færger eller to (Som GPS'en er meget vild med..tihi) end at bruge to timer på at finde ud på den rigtige motorvej. Øv altså hvor det tog tid, men vi kom hjem, jov jov.

Så har Freya og jeg igen været på farten, og denne gang i Tyskland. Og ja det viste sig at være en klog beslutning at tage til det store udland i stedet for at tage til Varde.

kl. 4.30 lørdag morgen ringede vækkeuret.. ad altså, hvor er det tidligt. En halv time efter "daffede" min far, Freya og jeg af. Efter en "køfri" tur ned igennem Tyskland, kom vi til Holstenhallen i Neumünster kl. lidt over 8. Guuuud, hvor var der langt kø. Efter at have holdt i kø i bil for at komme ind og parkere og efter at vi havde stået i kø for at komme ind til udstillingen var klokken næsten blevet 9. Godt så, samojederne skulle jo åbne "ballet" i raceringen kl. 10, så vi havde lidt tid endnu. Ja troede vi. Imens min far og jeg stod og baksede med teltet kom Kirsten, Linas mor hen og sagde at vi allerede skulle på kl. 9.30, der var flyttet rundt på det hele så pelshundene kunne komme i ringen først. Gab, altså. Så måtte vi liiige gå op og få dét lavet om. Heldigvis så det endte ud med at malamuterne skulle starte i stedet for.

I raceringen, blev Linas Punjab første vinder i Championklassen og Nemo blev første vinder i åben. Jeg tror ikke lige at Lina havde regnet med at tage et CACIB fra sig selv, vel Lina... tihi.

Nå men så skulle Freya og Hilda op mod hinanden i juniorklassen, og den tog Freya. Freya fik dermed hendes første tyske junior cert. Freya blev derudover også racens bedste junior, og kan nu bryste sig med titlen:
Neumünster Jugendsieger 2008

Efter at have været oppe imod Championtæven blev Freya derudover bedste tæve, så Freya og punsemand skulle op i mod hinanden i køn.
Her blev Freya:
BEDST I MODSAT KØN (BIM)

Senere på dagen skulle Freya og jeg så i store ring i bedste junior. Freya var bare utrolig sød og så opmærksom. Vi blev valgt ud blandt de fem bedste, men blev ikke yderlig placeret. Men hold op, hvor er jeg altså bare stolt af min lille prinsesse. Hun er bare en drøm at udstille.

Udsigten til at jeg kunne komme på to udstillinger (et skue og en udstilling) på kun en hundevask var altså dejlig. Men okey så, det meste af fredag aften gik alligevel med at gøre prinsessen klar.

Lørdag morgen var det så afgang til Hillerød, hvor vi skulle med færgen, da jeg havde bestilt billetter aften for inden til Mols linien. Den lille tøs kan nu også kalde sig en rigtig "skibshund" for da vi var nået til Sjælland ville GPS'en have os til Rørvig, hvor mor og jeg ikke liiiiige have tænkt over at vi skulle sejle med endnu en færge... gab. Vi nåede lige akurat at se bagenden af Rørvig-færgen, så vi måtte vente en halv time på den næste.

Da der stadig var et par meter ind til kaj, blev porten lukket op hvilket resulterede i, da vi holdte helt i fronten af "færgen", at vandet var lige nedenfor bilen. Og så mente "Soleima" (GPS) altså godt at vi kunne "køre af borde". Min mor og jeg var flade af grin, for hvis vi havde gjort som "hun" sagde var bilen kommet ud at svømme. tihi.

Nå men alt den venten ved Rørvig-færgen resulterede i at vi næsten kom halvanden time senere end planlagt, hvilket betød at vi allerede skulle gå i ringen en halv time efter at vi have parkeret vores grej ved ringsiden. Øv altså, hvis der er noget jeg hader, så er det altså at være i dårlig tid.

Den lille prinsesse var utrolig træt, og da jeg så at juniortæveklassen var rigt besat med nogle rigtig gode tæver, så håbede jeg bare på en Very Good. Men, skæbnen ville altså at Freya fik Excellent, og inden jeg havde set mig om var hun blevet første vinder i juniortæveklassen...Jubiiiii. Jeg nåede knapt nok at forstå hvad der var sket før vi skulle ind i cert-klassen, og jo jo, den vandt Freya også, hvilket betyder at hun nu har fået sit første danske certifikat. Wauw altså.

Jammen så skulle vi endnu engang ind i ringen og her blev Freya:
BEDST I MODSAT KØN (BIM)

Jeg tror stadig ikke at jeg har forstået hvad der er sket, for jeg havde virkelig ikke regnet med at min lille tøs ville hive så meget med hjem.

Da denne udstilling i Hillerød, var en kvalificeringsudstilling til Crufts, blev Freya også kvalificeret til Crufts 2009, værende både bedste junior tæve og bedste tæve. Det er altså bare super flot af min lille prinsesse på knapt 11 måneder.

Jubiiii, altså, hvor har det været en dejlig weekend.

Så var turen kommet til Holstebro, hvor jeg havde tilmeldt Freya til et skue, da skuer altså er hyggelige... Vi fik placeret os, med vores nye udstillingstelt i anden række fra ringen, hvor vi faktisk nemt kunne følge med.

Nå, men så kom turen til at vi skulle ind i ringen, og Freya blev bedste junior i racen. Dommeren gav mig mange rosende ord med på vejen, udover den meget flotte kritik, om min lille prinsesse... Så kan man altså kun være stolt...

Så skulle vi vente på at komme i store ring, hvor der skulle placeres dagens bedste junior. Jeg må indrømme, at da jeg kiggede kataloget igennem, og fik mig talt frem til, at der var 24 junior i alt, håbede jeg "bare" på en placering. Det var endnu engang racerings dommeren Kevin Brown, der skulle dømme, så jeg håbede virkelig at han kunne huske os. Og det tror jeg vidst at han kunne, for vi blev valgt ud blandt de fire bedste der skulle placeres. Puha, det var altså nogle gode hunde der stod tilbage. Nå men fjerdepladsen blev placeret, så jeg tænkte, godt så, så er tredjepladsen hjemme, men nej tredjepladsen blev også placeret, så Freya og jeg stod tilbage sammen med en Cairn Terrier. Cairn Terrieren blev placeret på andenpladsen, så Freya blev:
Dagens bedste Junior

Så skulle vi vente endnu engang, på at komme i "store BIS", hvor det kun var klassevinderne, der var tilbage (bedste junior, mellem, åben, champion, senior og veteran). Den ille prinsesse var virkelig blevet træt nu, og det er også klart når hun er så ung som hun er. (Knapt 11 mrd.). Nå men jeg troede næsten at nu ville dommerne komme hen og give mig hånden for at sige tak for i dag. Men nej, de sorterede to andre hun fra, så vi stod endnu engang til at blive placeret. Freya blev:
BEST IN SHOW # 3

Yeeeees, og Weeeeee, hvor var det altså skønt at prøve.

Så kom turen som jeg længe havde ventet på. Nemlig turen til Lingen sammen med Marianne. Efter at Marianne spiste morgenmad sammen med os fredag morgen drog vi afsted mod Tyskland. Turen derned blev dog afbrudt af adskillige tissepauser og handlen ved grænsen samt et chok over at Marianne ikke havde modtaget den "gule" seddel, der var tilmeldings beviset til udstillingen. Efter en række opkald til Ayoe, der var på vej ned for at købe hundeshampoo en times kørsel fra Lingen, beroligede hun Marianne, ved at hun havde en lille plan i ærmet.

Marianne og jeg blev også enige om at vi nok kunne få lokket en par tips eller to ud af Jouni, som er prof. hander, der fulgtes med Ayoe. Og ja, ja Ayoe selvfølgelig skulle vi også have noget rigtigt at spise... Tihi

Da vi stod op næste morgen, blev vi enige om at det var godt, at vi skulle være indendøre. Hvor var der bare koldt. Men ja, vi blev klogere. Alle døre i hallen stod åbne, så det føltes faktisk næsten som om vi var ude.

I ringen var Freya som en drøm, og det blev også til hendes første Excellent. Kun 10 ½ måned gammel. Dommeren var meget itvivl om hvorvidt det skulle være Freya eller en anden tæve, der skulle vinde juniorklassen, men efter en del løben frem og tilbage gik sejeren til den anden tæve. Ja, jeg må jo konstatere at den anden tæve var mere færdig end Freya, men hvad kan man næsten forlange når Freya ikke er ældre. Men alt i alt et super tilfredsstillende resultat.

Freya: Juniorklasse, Excellent, 2.v
Res.-Anw.Dt. Jug. Ch. VDH

Ja, så var det Freyas anden gang i juniorklassen, og hvor er jeg blevet overrasket over, hvor flot repræsenteret denne klasse er. Der var ikke mindre end 8 juniorklasse tæver i Næstved, og 7 juniorklasse tæver her i Stouby. Jeg vidste næsten på forhånd at vi bare måtte gøre det så godt som vi nu kunne, og ikke regne med det helt store. 

Freya var som altid super dejlig at have med i ringen, hendes blik viger ikke fra mig. Det er altså en super fornemmelse. Jeg må dog indrømme at jeg denne gang havde forventet en højere placering end Very Good, men kunne dog konstatere at dommeren ikke var så vild med min lille prinsesse som jeg er. 

Freya: Juniorklasse, Very Good

Så blev udstillingsåret for alvor skudt i gang, med DKK's første internationale udstilling i år. 

I ringen var Freya super opmærksom, og for første gang kunne jeg faktisk se, at hun også syntes at det med udstilling ikke er helt så tosset endda. Især ikke når der står fisk på menukortet. Pyyyyh hvor de altså lugter de Fishbites fra Oliver's, men hvis det er det som prinsessen vil have, ja så må jeg jo tage dem med...

Freya: Hvalpeklasse, SL, 2.v

Allerede ugen efter Terndrup skulle vi afsted igen, og denne gang til Nykøbing Mors. Ja jeg troede godt nok ikke at man kunne fare vild i Nykøbing, men ja, det formåede min mor og jeg. Jeg tror vidst at vi må få fat i en navigation..tihi..

Der var rigtig dømt hygge på ringsiden, på trods af, at der kun var tre samojeder tilmeldt. Det gik også denne gang rigtig fint i raceringen, hvor Freya var super opmærksom, men jeg kunne dog mærke på hende, da vi skulle i store ring, at trætheden havde meldt sig. Så denne gang blev det ikke til en placering dér.
Freya: Hvalpeklasse, SL, 1.v, BIR Hvalp

Hold da op, hvor synes jeg bare, at det var længe siden, at vi havde været afsted, og hvor glædede jeg mig dog til at komme igang med at udstille igen. Jeg må nu indrømme, at jeg var noget spændt på hvordan Freya ville klare det oven på en jul med lidt for mange guffer og juleferie fra ringtræning. Men jeg skulle blive klogere.

Freya var nu 7 måneder og skulle stille op i hvalpeklassen - for første gang. Jeg må indrømme at jeg var noget spændt, for nu ville der jo kræves mere af min lille tøs. Men alle mine bekymringer blev gjort til skamme, hun var som en drøm, og det tror jeg også at dommeren syntes... tihi... Det blev ihvertfald til BIR hvalp, så vi skulle vente til store ring, hvor vi skulle løbe i, for første gang.

Jeg havde dog opdaget, at det skulle være den samme dommer, som dømte os i raceringen, der skulle dømme i store ring, så vi besluttede os for at give den alt hvad den kunne trække. Men jeg må indrømme at nerverne så småt begyndte at melde sig. Freya tog den dog bare i stiv "pote". Da dommeren pegede os ud til at være blandt de fire, der skulle placeres ud af de 19 hvalpe der var i store ring, troede jeg næsten ikke på det i første omgang. Men, men Freya blev BEST IN SHOW Hvalp#3......!!!! Hvor FEDT.
Freya: Hvalpeklasse, SL, 1.v. BIR Hvalp
BEST IN SHOW HVALP # 3